Lejrskole /

Oplev Nordeuropas største akvarium på en helt ny måde - sov med klumpfisken!  

Med Nordsøen Oceanariums overnatnings koncept ”Sov med klumpfisken” oplever jeres gruppe Nordsøens dyreliv og Oceanariet på en helt ny, anderledes og spændende måde.
Udover at deltagerne oplever hygge, uhygge og har det sjovt, lærer de også en hel masse om Nordsøens dyreliv, kommer på opdagelse i akvarierne og udstillingernes mørke – og de er med til at fodre dyrene.

Når dagen er slut, er det tid til at gå til ro ved siden af Oceanariet med dets 4,5 mio liter saltvand og hundredvis af fisk. Andendagens korte program starter med morgenmad og ”solopgang” i Oceanariet  inden vi slutter af med at vi siger farvel til hinanden.

Program for dagene

16.00

Ankomst og velkomst
Ved ankomsten viser guiden jer indenfor og I får jeres bagage afsat, inden vi går i gang med dagens program.

 

Introduktion til akvarier og udstillinger ved Nordsøkortet
Efter en kort introduktion til Oceanariet, kommer eleverne på et søstjerneløb i små grupper, hvor de løser enkle iagttagelsesopgaver ved hver af de 7 destinationer. Herefter er der tid til at gå på opdagelse på egen hånd, inden der kaldes sammen til aftensmad.

18.00

Aftensmad i Caféen 

Vi tilbyder to menuer (med salat som tilbehør):

  • Fiskefrikadeller med flødekartofler
  • Kødlasagne

Menuer bestilles på forhånd - senest tre dage før besøget.

 

Klargøring af foder
Deltagerne arbejder i grupper i det nye akvariekøkken med at klargøre foder. Hver gruppe får sit fodringssted.
Når der er klar til fodring, følges deltagerne med guiden rundt til de udvalgte akvarier, hvor grupperne fodrer, mens de andre ser på.
Mens holdene skiftevis gør foder klar, kan de øvrige pakke ud i Havbundsrummet.

 

Intro til klumpfiskene ved Oceanariet

 

Natteklargøring og fælles hygge
Herefter er der tid til kort at opleve Oceanariet og sige godnat til sælerne.

05.45

Vækning og morgenmad, pakning

06.45

Solopgang i Oceanariet
Vi siger farvel til fiskene og til hinanden - og tak for denne gang



Praktiske oplysninger:
Andet ankomst- og afgangstidspunkt kan aftales på forhånd. Det er også muligt at lave andre aktiviteter end de nævnte. Dette skal aftales på forhånd.
 

Medbring

Toiletgrej, sovepose, liggeunderlag (VIGTIGT – gulvet er koldt og hårdt), lommelygte (ikke laserlygter!).

Priser

Pris pr. 1. januar: 7800 kr. pr. hold – max. 28 børn + 4 voksne - 7300 kr. for skoler og institutioner beliggende i Hjørring Kommune. Ekstra personer koster 200 kr. pr. stk.
Ved ekstra mange deltagere, tilbyder vi et dobbeltarrangement.

Foldemadras kan lejes for 30 kr. pr. stk - bestil gerne i forvejen.